Skip to main content

Handelsbetingelser

Fragt

Leveringstiden kan svinge fra en dag, til flere dage, men ligger typisk imellem 1 til 7 hverdage efter afsendelsen. Det afhænger af vejrforhold, leveringsmetode og enkelte varer kan have længere leveringstid. I så fald vil det fremgå i beskrivelsen på produktet. Vi sender alle paller med den transportør der det giver bedst mening i forhold til leveringssted og pris. Alle paller leveres til kantsten/indkørsel. Man kan ikke forvente at vognmanden kører det ind på plads eller på anden måde hjælper til med aflæsningen.

Generelle leveringsbetingelser. Vi leverer til hele Danmark med undtagelse af ikke-brofaste øer. Normalt vil leveringen finde sted på hverdage mellem 7.00-18.00. Chaufføren har selv en palleløfter med, og her skal du være opmærksom på, at det begrænser mulighederne for hvor og hvordan pallerne kan placeres. Det skal være muligt at komme frem til leveringsadressen på ordentlig vejbelægning og der skal være minimum 3,5 til 4 meters frihøjde. Ved forgæves kørsel, grundet ovenstående leveringskrav ikke er opfyldt fra købers side, tillader vi os at pålægge det kørselstillæg vi modtager fra vognmanden for den forgæves levering.

Har du udfyldt forkerte eller mangelfyldte oplysninger ved bestillingen, som gør at vi skal sende din bestillinger flere gange, vil du blive opkrævet for den ekstra udgift dette medføre. Så det er vigtigt at tjekke oplysninger, vejnummer osv. er korrekt.

Levering til ikke bro fasteøer, vil der være længere leveringetid og tillægs til laveringsprisen.
Ønsker man at få leveret til en ikke brofast ø, skal man rette henvendelse til online-byg.dk og aftale nærmere omkring pris.

Afhentning på lager

Har du valgt betaling ved afhentning og ikke afhenter dine bestillingen til aftalt tid, annulleres bestillingen, medmindre, at ny aftale er aftalt med online-byg.dk.

Hvis du fortryder dit køb

Du har mulighed for at fortryde og returnere dit køb inden 14 dage fra du har modtaget dine varer.
Du skal blot inden fristens udløb have sendt varerne retur til den aftalte adresse med online-byg.dk.
Dette gælder dog ikke for specialfremstillede varer, hvor du ved accept via e-mail af vores tilbud er bundet af dit køb! Dette af hensyn til vores produktionsplanlægning.

Varerne skal returneres rene, ubrugte, tørre og i samme stand / mængde som ved modtagelse og så vidt muligt i originalemballage.
Varerne skal, hvis de ønskes returneret, opbevares tørt / køligt og forsvarligt indpakket i plast før og under returnering.
Dette er vigtigt da vi selv opbevarer varerne i en ikke-opvarmet tør hal.
Bliver varerne hos dig pakket ud under anderledes temperatur-, luftfugtigheds forhold, vil varerne f.eks. kunne arbejde og de kan begynde “at slå sig”, sådanne returvarer vil vi ikke kunne sælge videre til andre kunder og de vil derfor ikke blive krediteret.
Du har selv ansvaret for at eventuelle returvarer kommer frem til os i hel og god stand når du udnytter din fortrydelsesret – og du skal selv betale returfragten.
Vi modtager ikke returvarer pr. efterkrav.
Ønsker du at returnere varer indenfor fortrydelsesfristens udløb, bedes du udfylde returformularen og maile den til os samt printe den ud, underskrive den og returnere den sammen med varerne.
I notatfeltet på formularen må du meget gerne også skrive, hvorfor du ønsker at returnere dine varer, samt hvornår (ugedag) vi kan forvente, at modtage returvarerne.
Du kan også vælge at returnere dine varer personligt hos online-byg.dk efter nærmere aftale.
Tilbagebetaling vil ske via overførsel til din bankkonto hurtigst muligt, senest 30 dage efter at vi har modtaget varerne og haft lejlighed til at undersøge dem.

Annullering af allerede indgået og betalt ordre

Allerede accepteret ordre der er blevet indbetalt på vores konto af kunde fratrækkes 20% af købsværdien.

Hvis du ønsker at reklamere over din levering

Har du fået defekte eller fejlleverede varer og ønsker du at reklamere, skal dette ske til online-byg.dk via mail på vores mail: info@online-byg.dk med angivelse af fakturanummer og hvilke fejl, der er tale om.
online-byg.dk skal kontaktes på ovennævnte måde, inden varerne sendes retur.
Du må under ingen omstændigheder tage dine varer i brug, før reklamationen er færdigbehandlet!
Hvis reklamationen er berettiget, hvilket vi vurderer ved varernes fremkomst, refunderer vi rimelige fragtomkostninger, du må have i forbindelse med returnering af varen.
Husk altid at sende varen tilbage i forsvarlig emballage, og få kvittering for afsendelse med beløb, således at vi kan tilbagebetale dig dine returomkostninger.

Bemærk – vi modtager ikke varer sendt retur pr. efterkrav p.g.a. reklamation !

Du kan enten få defekte varer ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Dette betinger selvfølgelig, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug / opbevaring af varerne eller anden skadeforvoldende adfærd.
Alle forbrugerkøb er omfattet af købelovens regler om 2 års reklamationsret.
Reklamations-perioden løber for den dato du modtager varerne.
Fejlleverancer og defekter skal meldes til online-byg.dk indenfor 7 dage: Det er derfor vigtigt, at kontrollere varerne ved modtagelse og umiddelbart før brug.
Hvis der reklameres inden for 2 måneder efter at manglen er opdaget(indenfor de 2 års reklamationsret), vil reklamationen være rettidig.

Ansvarsbegrænsninger og forbehold

Force majeure: I de tilfælde hvor rettidig eller mangelfuld levering hindres eller forsinkes af begivenheder udenfor online-byg.dk kontrol, herunder men ikke begrænset til arbejdskonflikt, driftsforstyrrelser, transportvanskeligheder eller anden tredjemands svigt eller lignende, kan online-byg.dk ansvarsfrit udskyde levering eller helt eller delvist annullere ordren efter vores eget valg ved meddelelse til vores kunder hurtigst muligt.

Forsinkelser og fejlleverancer: online-byg.dk kan ikke holdes ansvarlig for forsinkelser og evt. følgeomkostninger for dig af enhver art, som kunde grundet forsinkelser.

Det samme gælder i tilfælde af fejlleverede eller defekte varer eller varer som er udgået eller i restordre fra online-byg.dk.

Tilbud/Ordrebekræftelse

  • Ethvert tilbud afgives med forbehold for mellemsalg.
  • Sælgers aftale om levering foreligger først, når Køber har modtaget Kvitteringsfaktura på ordren.
  • Køber henvises til at følge eventuelle brugsvejledninger, kataloger og brochurer, der er leveret med varen, eller til selv at indhente nødvendige oplysninger om anvendelsesområdet samt korrekt anvendelse for det købte.
  • Sælger påtager sig intet ansvar for indholdet af kataloger, brochurer samt øvrige informationer, herunder elektroniske informationer af enhver art, fra Sælgers leverandører.
  • Sælger påtager sig intet ansvar for eventuel vederlagsfri mundtlig eller skriftlig vejledning, måltagning, beregning mv., som en medarbejder måtte yde i forbindelse med køb af Sælgers produkter.

Priser

Priser fremgår af Sælgers fremsendte ordrebekræftelse.
Alle priser opgives eksklusiv fragt, emballage, moms afgifter samt eventuelt ekspeditionsgebyr.

Sælger er løbende berettiget til uden varsel at foretage prisændringer i prislister og tilbud, såfremt intet andet skriftligt er aftalt.
Der tages forbehold for pris- og tilbuds-ændringer ved force majeure, og/eller voldsomme råvarestigninger i markedet.

Returvarer og returbar emballage

Varer modtages ikke retur.

Såfremt det aftales, at Sælger tager varer retur, skal varerne være ubrugte, i mangelfri stand, og i original og ubrudt emballage.
Varerne skal være fri for smuds etc.
Varer, der er specielt producerede og/eller hjemtaget til Køber, modtages dog aldrig retur.

Godkendte returvarer krediteres med fradrag af det af Sælger fastsatte gebyr til dækning af returneringsomkostninger og Sælgers salgs omkostninger.

Returbar emballage krediteres ved franko levering i uskadt stand inden 3 måneder fra Sælgers levering.
Kreditering foretages med et fradrag til dækning af slitage, håndterings- og fragtomkostninger m.v.

Garanti

Sælger yder ikke selvstændig garanti på vareleverancer.

Køber kan ikke overfor Sælger rejse krav i henhold til en i købsaftalen eller på anden måde tilsagt producentgaranti for en vare, idet Sælger alene videreformidler en sådan producentgaranti til Køber.

Der ydes ikke garanti på B og C sortering og 2 sorterings vare, samt salpeterudtræk på tagplader.

Levering

Det i ordrebekræftelsen anførte leveringstidspunkt er alene vejledende for Sælger, medmindre andet skriftligt er aftalt.

Hvor der er truffet aftale om levering på Købers adresse eller andet af Køber anvist sted, leveres varen så nær brugsstedet, som en lastvogn efter chaufførens skøn kan køre uden fare for at køre fast eller beskadige køretøjet eller omgivelserne.

Køber er forpligtet til at foretage kontrol af de modtagne varer og stille fornødne mandskab til rådighed for aflæsning.

Udgifter ved eventuel ventetid i forbindelse med aflæsning på Købers Adresse eller andet af Køber anvist sted dækkes af Køber, ligesom Køber dækker eventuelle omkostninger, der følger af, at Køber ikke kan modtage varerne til det aftalte leveringstidspunkt.

Undersøgelsespligt og reklamation

Køber skal straks ved levering, og inden varerne tages i brug eller bearbejdes, gennemgå de leverede varer for at sikre sig, at disse er mangelfri, herunder at farve- og nuanceforskelle ligger inden for det acceptable.

Såfremt varerne skal monteres eller indgå i en montage, skal Køber sørge for, at varerne – inden montagen påbegyndes – gennemgås for mangler, idet reklamation ikke kan finde sted, efter at montage er påbegyndt.

Persondatapolitik

Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:
Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse.

Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig.  hvorefter oplysningerne slettes. Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.
Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen.

Henvendelse vedr. returvarer, faktura/ordre eller reklamation
Close Menu

online-byg.dk

Skovbyvej 13
4840 Nørre Alslev

+45  2622 8771
info@online-byg.dk